Børnenes U-landskalender 2018

  • 45,00 kr inkl. 9,00 kr i moms


Salget af årets U-landskalender går til at hjælpe syriske flygtningebørn i nærområderne, Jordan, Libanon og Tyrkiet. I år har Dansk Flygtningehjælp samarbejdet med DR og Danida om at lave årets U-landskalender.

For 45 kroner får du to lågekalendere med temaer fra henholdsvis DR1’s julekalender ’Theo & den magiske talisman’ og DR Ramasjangs julekalender ’Selmas Saga’.

Dansk flygtningehjælp er tilstede i nærområderne og vil med projektet hjælpe syriske flygtningebørn til igen at få en så tryg og så normal hverdag som muligt. En hverdag, hvor der er plads til skole, fritid og leg. Dansk Flygtningehjælps særlige medborgerhuse i Tyrkiet, Libanon og Jordan vil være en beskyttende ramme om støttende aktiviteter for børn, i alle tre lande.  

Overskuddet fra salget af U-landskalenderen går til Dansk Flygtningehjælps arbejde med flygtninge i Syriens nabolande. Pengene vil give de syriske børn mulighed for at få hjælp til skolen. Og de vil få hjælp til at lære, hvordan de skaber sig et bedre liv midt i en ny og svær situation. Ved at købe U-landskalenderen kan familier i Danmark hjælpe de syriske børn med at få smilet og håbet igen.